Af Nikolaj Boesby Skou
Vreden hænger tykt i luften i Svalegården, da de to betjente, Jens Høyer og Mike Andersen (Simon Sears og Jacob Lohmann), kører ind i ghettoen for at stoppe en banderelateret Mercedes. Idet de kører gennem indgangsporten, trodser de politiinspektørens stramme ordre om at holde sig ude af området, fordi deres tilstedeværelse kan optrappe den konflikt, der er opstået i kølvandet på en voldelig anholdelse.
Så snart betjentene træder ud af deres vogn, mærker man tydeligt den indestængte og aggressive stemning. Det er nærmest som om, at betonklodserne er gennemvædet af benzin, så selv den mindste forkerte bemærkning eller et skævt blik ville kunne stikke de sociale boligbyggerier i brand.
Shorta er en fremragende dansk actionthriller, der går seriøst til sit stof. Frederik Louis Hviid og Anders Ølholms film beskriver det betændte forhold mellem betondrenge og politibetjente i en historie, hvor betjentene er nødt til at samarbejde med den anholdte dreng Amos (Tarek Zayat). Det er et ømt emne, som kan være svært at researche, da begge sider er nervøse for at ende som ‘skurken’. Alligevel virker de to debut-instruktørers film gennemarbejdet, og kun ganske sjældent rives man ud af det opslugende politidrama.
Hviid og Ølholm har gjort klogt i at beskrive situationen i Svalegården frem for at fremstille en ideologisk løsning på konflikten. De formår at vise, hvor utryg situationen kan være for betjentene, og hvor nemt det er at træde forkert, selvom man i virkeligheden har gode intentioner. Samtidigt bliver Svalegården karakteriseret som en slags familie, hvor man på godt og ondt håndterer problemerne internt.
Det vises elegant med det gennemgående fokus på øjne, der både skal ses i praktisk og overført forstand. Man ser børn tegne øjne med kridtstreger og øjne tatoveret på brystkassen, men politiet overvåges også hele tiden på Snapchat, og man ser gentagende billeder, hvor lyssætningen fremhæver øjnene, og budskabet er tydeligt; Svalegården holder øje med betjentene, og de holder sammen mod politiet.
Filmen formår at tage relevante og aktuelle problemstillinger op, uden at det på noget tidspunkt bliver for prædikende, og det skyldes, at actionsekvenserne er virkelig godt doseret. Hver gang man føler, at man har fået vejret, kastes man ud i endnu en hæsblæsende sekvens, og kun en enkelt gang eller to i den hektiske film, kan det føles en anelse forceret. Om det er biljagter eller slåskampe, er det hele veleksekveret med flotte stunts og med et så forrygende kameraarbejde, at man ikke kan undgå at blive suget ind i scenerne.
Det er svært ikke at lade sig imponere af Shorta, der byder på action i international klasse uden at miste sit danske fodfæste med virkelig velskrevne karakterer og et cast, der er i stand til at løfte opgaven. Den visuelt imponerende film skriver sig selv ind på side et i bogen over, hvordan man laver en genrefilm i Danmark. Nu er der ikke andet tilbage at gøre end at vente spændt på det næste projekt, Hviid og Ølholm kaster sig over.
Kommentarer